Vi lever i sproget. Ordene bærer vores tanker, former vores relationer og giver os billeder af verden. Men sproget er aldrig enkelt. Det kan åbne og lukke på samme tid. Det kan skabe klarhed – og samtidig vække tvivl. I sproget finder vi både det der samler, og det der splitter. Filosofien minder os om, at mening altid bevæger sig mellem det vi kan sige, og det der undslipper ordene.
I mine værker er sproget ikke noget, der står ved siden af kunsten – sproget er en del af værket. I serien Mulighedernes Kaos optræder ord og sætninger som billedbærende elementer. De står der ikke for at give en entydig forklaring, men for at lade ordenes betydning brydes, klinge og udfordre. Et enkelt ord kan blive en hel verden; et paradoks kan åbne et rum af eftertanke, og en sætning kan pege både frem og tilbage i samme bevægelse.
Mulighedernes Kaos viser, hvordan sproget selv kan blive kaotisk – ikke fordi det mister mening, men fordi det rummer for mange. I stedet for at vælge ét spor, lader værkerne de mange betydninger stå side om side. Kaosset bliver her ikke en trussel, men en mulighed: et sted hvor meningen ikke fastlåses, men forbliver åben. Dog vil rodløsheden her altid følge med.
Når beskueren møder disse værker, er det som at blive inviteret ind i en samtale, hvor intet endeligt svar gives. Ordene står der, klare og nøgne – men deres virkning afhænger af dit blik, din erfaring og indre resonans. Således bliver sproget i kunsten ikke blot kommunikation, men en invitation til refleksion.
0 kommentarer